Dirty Old Town er lyden af den tørstige sjæls ørkenvandring efter åbenbaringen og den næste whiskybar.

Bag Dirty Old Town finder man Morten Christensen – tidligere forsanger i rockbandet WRONG SIDE OF VEGAS.
Den 29-årige sanger og sangskriver har kastet sin kærlighed på den musik, der var med til at ændre verden i midt-tresserne. Morten Christensen er blevet hjemsøgt af Jack Kerouacs rastløse sjæl og Bob Dylans frihedshungrende sind, og med sine sange om døden, begær, kærlighed og sin søgen efter revolutionen skaber han et cool og psykedelisk univers, hvor djævlen konstant sidder på lur og ånder dig koldt i nakken.

Mandag d. 14. maj 2012, udkom Morten Christensen’s første EP med soloprojektet ‘Dirty Old Town’. Den kan downloades helt kvit og frit HER.

Anmeldelser af ‘The Road':
Fyens Stiftstidende: 4/6 ****
Kultunaut: 5/6 *****
Shoutoutmusic.dk: 5/6 *****
Callesrockcorner.dk: 4,5/6 ****

Du kan også kigge forbi Dirty Old Town’s hjemmeside på følgende link:
http://dirtyoldtownmusic.com/

Download Pressemeddelelse og Fotos