Mandag d. 8. september 2014 udkom Where Did Nora Go med sit nye album, som denne gang havde fået titlen “Shimmer”. Det er et album, som udkommer via det tyske kult-selskab “Rough Trade”.

Cellisten og sangerinden Astrid Nora kunne første gang høres som Where Did Nora Go, da hun i juni 2012 spillede til Nye Toner på Bremen i København. Hun havde kort tid forinden udgivet debut-EP’en ’Away, Away, Away’, og var til releasekoncerten blevet spottet af Jacob Binzer fra D-A-D, som på Nye Toner præsenterede hende sammen med Simon Kvamm.
I januar 2013 udgav Where Did Nora Go sit selvbetitlede debutalbum på et Tysk Berlin-baseret indieselskab. Et stort, samstemmigt anmelderkorps i både Danmark og Tyskland bøjede sig respektfuldt for albummet med udelukkende 4, 5 og 6 stjernede anmeldelser.
Nu er Astrid Nora så tilbage med endnu et utroligt smukt og stærkt album, som vi selvfølgelig håber, at anmelderne vil sætte lige så meget pris på, som på det forrige.

Where Did Nora Go har udgivet to nye singler med dertilhørende musikvideoer, fra hendes album, “Shimmer”. Begge videoer er filmet af den dygtige Daniel Buchwald, som bl.a. også har stået for videoerne til bands som The Blue Van, Steffen Westmark, For Akia m.fl.

Where Did Nora Go – “Shelter”:

Where Did Nora GO – “Shimmer”: