North Fall er et nyskabende musikalsk projekt skabt af Anders Belling. North Falls lyd leder tankerne hen på 90’ernes tilbagelænede indie rock og 00’ernes folk og post rock med rødderne i sangskrivningen.

Mandag d. 27. januar 2014 udkommer debutalbummet “Outside Its Growing Light” fra danske North Fall. ”Outside It’s Growing Light” blev til i en ét-værelses lejlighed på Nørrebro fyldt med instrumenter, en gammel mixer og en spolebåndoptager. De endelige otte spor er særligt udvalgt og genindspillet fra utallige demoer , som Anders har skrevet i de sene nattetimer i sin lejlighed på Nørrebro.

Albummet, der både er skrevet og produceret af frontmand Anders Belling, handler om at flygte ind i ingenting – nostalgiske idéer om steder, mennesker og forhold, der ikke længere eksisterer. Teksterne handler om at hænge fast og gemme sig i nostalgisk tomhed, mens titlen på albummet handler om lyset udenfor og det, som er i vente.

Selvom dette er første udgivelse fra North Fall, så har den 21-årige og talentfulde musiker allerede spillet flere forskellige jobs rundt omkring i landet her i løbet af 2013. Blandt andet har North Fall spillet til Århus Festuge, Maybeats Festival, Copenhagen Beat Festival, på PH Caféen, Mellemrummet, Elværket Helsingør og som support på Studenterhuset Aalborg, Studenterhuset KBH, RUST.

Hold øje med North Fall som du forhåbentligt vil kunne opleve en masse forskellige steder rundt omkring i det danske land i løbet af 2014.


Download North Fall pressemeddelelse, billeder og tekster her