Vær med til at støtte udgivelsen af BoSteen+Holst’s kommende album

Tirsdag d. 1. oktober 2013

Det er med megen stor stolthed i stemmen at vi på PromoLab kan fortælle, at vi har lavet en PR-aftale med de to talentfulde musikere Bo Steen samt Jeppe Holst, der tilsammen danner bandet BoSteen+Holst (tidligere kendt som Echo Lane).

Dog er det med BoSteen+Holst, som med så mange andre musikere – de har ikke rigtig nogen penge til at indspille deres fantastiske album for samt til at få trykt vinyler for og derfor har de besluttet, at de vil oprette en profil på Crowdfunding siden Boomerang, hvor venlige folk kan donere et frivilligt beløb og samtidig få noget igen fra bandet.

BoSteen+Holst har valgt at oprette en profil på Boomerang, som virker på den måde, at hvis man f.eks. vælger at donere et beløb fra 80 kr. – 200 kr., så vil man blive takket på bandets Facebook-side samt få albummet tilsendt digitalt. Donerer man mellem 201 kr. – 349 kr. får man ligeledes en stor tak på bandets Facebook-side samtidig med, at man også vil få et downloadlink til pladen + albummet tilsendt på vinyl, så snart det udkommer.
Er man i det ekstra gavmilde hjørne og donerer et endnu større beløb til bandet, er der selvfølgelig også ekstra goder at hente fra bandet.
F.eks. tilbyder bandet en intimkoncert hjemme hos dig selv eller et valgfrit sted for dine venner og familie eller alternativt tilbyder de en hel dag i selskab med dem selv, hvor de endda vil lære dig at spille guitar.

Både vi og bandet håber rigtig meget at I vil kigge forbi siden, se deres video, lytte til deres musik og måske endda smide en lille skilling i kassen, så albummet for alvor kan blive en realitet. Husk at der også er goder ved at donere :-) Og ellers så vil en deling af siden også være en kæmpe stor hjælp for bandet.

Man kan give bandet en donation ved at trykke HER og på siden vil I også kunne finde en masse andre projekter, som søger støtte til den ene eller anden sag.

Du kan også se videoen fra bandet, hvor de forklarer lidt om Boomerang, hvorfor de søger støtte samt høre én af deres kommende singler fra albummet.

På forhånd tusinde tak fra PromoLab.

Comments are closed.